Hvordan kan driftens udfordringer løses i byggeprocessen?

Uanset om du arbejder med drift, er bygherre, entreprenør eller projekterer byggeri kan du få ny inspiration ved at deltage i Værdibyg’s workshop den 6. februar kl. 13-16. Her sætter vi fokus på samspillet mellem drift og byggeproces og kigger nærmere på de udfordringer driften oplever – og hvordan vi i fællesskab kan optimere leverancer og processer, så vi kan minimere spild i byggeprocessen.

 


 

På første del af workshoppen går vi sammen med en erfaren driftsoperatør og leverandør af serviceydelser i dialog om driftens ønsker til byggeprojektet og byggeprocessen.

  • Hvilke ønsker har driftsherren til det færdige byggeri og hvilke særlige ønsker afføder dette fra driften til byggeprocessen?
  • Hvordan formidler driften bedst muligt sine krav og ønsker til det færdige byggeri - og de nødvendige leverancer undervejs i byggeprocessen?
  • Hvordan kan leveranceteamet opfylde driftens ønsker? 
  • Hvordan opleves overleveringen fra byggeri til drift i dag? 
  • Hvordan håndteres overlevering af anlæg, driftsmateriale og viden til driftspersonalet bedst? 

 

I anden del går vi sammen med en professionel driftsorganisation i løsningsmode og undersøger:

  • Hvordan spiller bygherren og driftsherren bedst sammen?
  • Hvordan forfølger driften bedst muligt sine ønsker i byggeprocessen?
  • I hvilket omfang er det nødvendigt at involvere driften i byggeprocessen?
  • Hvad virker, når drift og byggeri skal kobles sammen i byggeprocessen? Hvilke barrierer er der?
  • Hvordan skal dialogen være undervejs?

 

Når alle i værdikæden får de optimale betingelser for at udfylde deres rolle, vil der også være grundlag for det bedst mulige samarbejde.

Endeligt program følger.

Workshoppen er gratis og afholdes den 6. februar kl. 13-16, hos Værdibyg i Borgergade 111, København K.

Tilmeld dig workshoppen

Workshoppen er en del af projektet "Optimering af byggeprocessens grænseflader".