Succes med renovering kræver god brugerkommunikation

En bygning er ofte i brug, mens en renovering står på. Det stiller skarpe krav til projektets professionelle parter om at kommunikere tydeligt og hyppigt med brugerne under hele renoveringsprocessen.



Værdibyg anbefaler fem trin til at opnå værdiskabende brugerkommunikation. Den hjælper dig med at optimere kommunikationen og derved undgå besværlige konflikter med brugerne. Metoden går ud på at analysere fem forhold, inden du lægger dig fast på kommunikationsplanen:

  • Hvem skal der kommunikeres med?
  • Hvad skal der kommunikeres og hvorfor?
  • Hvornår skal der kommunikeres?
  • Hvordan skal der kommunikeres?
  • Hvem udfører kommunikationsopgaven?
 
Det er en god idé at gennemgå forholdene ved faseskift og væsentlige ændringer i projektet. På den måde sikrer du et aktuelt overblik over brugerne, deres behov og en effektiv plan for kommunikationen.
 
I vejledningen 'Håndtering af brugere og beboere i renoveringsprojekter' finder du værktøjer og inspiration til at organisere, planlægge og gennemføre arbejdet med brugere og beboere.