Kvalitet som tildelingskriterium

 

 

a2_vejledning

 

De syv organisationer bag Værdiskabende Byggeproces er af den klare opfattelse, at et ensidigt fokus på laveste pris sker på bekostning af kvalitet og samarbejdsvilje og medvirker til at ødelægge processen med forøget risiko for fejl, konflikter og fordyrelser til følge.

 

 

Derfor har Værdiskabende Byggeproces udarbejdet vejledningen 'Kvalitet som tildelingskriterium', der beskriver de overordnede principper for at udbyde efter økonomisk mest fordelagtige tilbud. Formålet er:

 

  • At opnå en bedre kvalitet i byggeriet.
  • At opfordre udbydere til at anvende kvalitative underkriterier.


Vejledningen er blevet revideret september 2012 efter en evalueringsproces, hvor både brugere af vejledningen og professor i udbudsret, Steen Treumer, har kommenteret vejledningen. Derudover er der tilføjet en case om udbudsprocessen ifm. Danske Handicaporganisationers nye domicil.

 


 

Vejledning i 'Kvalitet som Tildelingskriterium' - version 2 (pdf)

 

Bilag: Eksempler på kriterier m.m. (pdf)

 

Case: Handicaphuset (pdf)

 

Bilag til case: Konkurrencebetingelser (pdf)

 

PowerPoint til undervisning i Værdibygs vejledning 'Kvalitet som tildelingskriterium' 

 


 

Vejledning - brug tildelingskriterier til at sikre kvalitet

Vejledningen indeholder en anbefaling med en generel karakterskala og en evalueringsmodel, der skal hjælpe til at sikre, at den ønskede vægtning af de kvalitative kriterier også slår igennem ved tildelingen. Endvidere gives konkrete, hensigtsmæssige forslag til kvalitative underkriterier til brug i tildelingen ved udbud, hvor der tildeles efter økonomisk mest fordelagtige tilbud.

 

Bilag - eksempler på tildelingskriteriernes 'best practice'

Vejledningen er suppleret med et bilag, der indeholder eksempler på konkrete tildelingskriterier, formuleringer til udbudsmateriale samt brugen af tildelingsmodeller. Eksemplerne i bilaget kan opfattes som bedste praksis på området og tilbyder udbyderne inspiration, når der skal vælges kvalitative kriterier.

 

Ønsker du at bruge eksemplerne mere dynamisk, kan du fra word-udgaven af bilaget kopiere tekststykker, karakterskala m.v. direkte.

 

Endelig kan du hente et skema til beregning af karakterer for pris, som følger de to modeller, der er beskrevet i vejledningen.


Vejledningen er udarbejdet med støtte fra Boligfonden Kuben.