Afregning af vinterforanstaltninger

Denne vejledning giver gode råd til at finde den rigtige afregningsmodel for vinterforanstaltninger i byggeprocessen.


a4_vejledning


Gode råd til overvejelser og afregningsmodeller
Fra den 1. november begynder vinterperioden, og det er tid til at indtænke vinterforanstaltninger i byggeprocessen. I vejledningen 'Afregning af vinterforanstaltninger' giver byggebranchen gode råd til bygherrens overvejelser, rådgivernes ydelser og hvordan den rigtige afregningsmodel kan sikre bedst muligt samspil mellem bygherre, rådgivere og entreprenører.

Vinterbyggeri kan traditionelt afregnes enten efter dokumenteret forbrug eller i fast pris. I vejledningen introduceres desuden en ny hybridmodel, hvor der afregnes i fast pris, men efter definerede forudsætninger, så hverken bygherren eller entreprenøren står med hele risikoen for vintervejret.

Tjekskema og tilbudslister
Vejledningen suppleres af et bilag, der bl.a. indeholder et tjekskema og dagsordner til vintermødet, alt efter hvilken afregningsmodel man har valgt.

Tjekskemaet omhandler eksempler på de faktorer, der kan få indflydelse på indarbejdelse af vinterforanstaltninger i et projekt. Skemaet kan hentes i en Word-version, så det kan kopieres og udfyldes efter behov.

Derudover findes to tilbudslister (for hhv. vejrligsbestemte og årstidsbestemte vinterforanstaltninger) - også i Word-format til egen udfyldelse.


Afregning af vinterforanstaltninger (pdf)

Bilag: Tjekskema, udbudsmateriale og dagsordner (pdf)

Tjekskema i Word-format (doc)

Tilbudsliste for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger (doc)

Tilbudsliste for årstidsbestemte vinterforanstaltninger (doc)

PowerPoint til undervisning i Værdibygs vejledning 'Afregning af vinterforanstaltninger'


Vejledningen er udarbejdet med støtte fra Energistyrelsen.